HxGN NetWorks Data | Manager

Optimer bestilling, modtagelse og kvalitetskontrol af TV-inspektioner, landmålingsopgaver og ledningsrenovering m.v.

Intergraph TVi Manager

Er du klar til at komme i gang?

Tal med en ekspert, og find ud af, hvad Hexagon kan gøre for din organisation.

TV- og brøndinspektioner er hjørnesten til vurdering, analyse og kontrol af ledningsnettet, men det kan være svært at overskue, hvad der er bestilt og modtaget samt at kvalitetssikre rapporterne efter modtagelse.

HxGN NetWorks Data | Manager er designet til at strømline processen, øge overblikket og nedbringe tidsforbruget for forsyningen, mens kvaliteten af rapporterne sikres inden modtagelsen.

Du får overblik over status for inspektioner i listen over bestillinger. Her kan du hurtigt og nemt se, hvad der er bestilt og leveret i en given periode og filtrere på leverandør, tidsrum og status.

Så snart rapporter er uploadet af inspektionsfirmaet, kan de tilgås med HxGN NetWorks Data | TV Viewer (et produkt i HxGN Data Manager-suiten). Så skal du ikke vente på at få inspektioner indlæst i GIS-databasen, før du kan se dem.

HxGN Data Manager håndterer en lang række andre data/bestillingsworkflow som f.eks. bestilling af landmålingsopgaver, hvor data kan leveres i dedikerede landmålingsformater eller DANDAS/DANVAND XML. Hertil kommer udarbejdelse af udbudsmateriale til ledningsrenovering, bestilling af entreprenør arbejde samt kontrol/godkendelse af det udførte arbejde.

Fordele

Kvalitetssikring

TV-inspektioner valideres ved levering, så eventuelle mangler opdages og rettes af leverandøren, inden forsyningen godkender inspektionen.

Overblik

Du får det fulde overblik over bestillinger, fremdrift og leverancer.

Ingen ventetid

Uploadede rapporter kan ses umiddelbart efter upload med HxGN NetWorks Data | TV Viewer. Du skal ikke vente på, at rapporten indlæses i GIS-databasen.

Fremhævet funktionalitet

  • Tematisering

    Tematiseringsfunktionen i Builder-modulet sætter Forsyningen i stand til at udarbejde temakort og rapporter med ledninger ud fra udvalgte egenskabsdata og observationer på ledningen. Dvs. at hele ledninger kan farvelægges og trækkes ud i Excel rapporter baseret på f.eks. materiale=beton og RB≥3.

    Tematiseringsreglerne kan sættes op af administrator og anvendes til; 1. at udpege, hvordan ledninger skal renoveres ud fra før-TV, eller 2. til kvalitetssikring af udført entreprenørarbejde. DANVA's acceptkriterier kan bl.a. oprettes i tematiseringen og leveres med som standard.

  • Renoveringstiltag

    Builder-modulet sætter brugeren i stand til at bestille renoveringsopgaver hos entreprenører. Forsyningen kan udarbejde en renoveringsbestilling baseret på før-TV. Det er ligeledes muligt at importere en renoveringsplan fra 3. parts software som REHAB-IT eller importere renoveringsforslag fra f.eks. Aarslefs Rørbase. Brugeren angiver, hvilke renoveringstiltag der skal udføres på ledninger, stik og brønde.

    Beslutningsprocessen for de enkelte renoveringstiltag understøttes af Tematiseringsfunktionen og samtidig adgang til rapporter inkl. stillbilleder og videoer. De enkelte renoveringstiltag er konfigurerbare. Udbudsmaterialet består af stk. lister med angivelse af renoveringsmetode og tilhørende kortmateriale.

  • KS af entreprenørarbejde

    I Builder-modulet kan brugeren udføre kvalitetssikring af det udførte entreprenørarbejde. Efter udført nyanlæg eller renovering kan Forsyningen, på basis af efter-TV, automatisk få udpeget de strækninger, der ikke lever op til f.eks. DANVAs eller egne acceptkriterier.

    Projektlederen kan derved hurtigt og nemt udpege og digitalt dokumentere kvaliteten af det udførte arbejde som værende enten godkendt, skal drøftes med entreprenøren eller afvises. Gennemgang sker på lednings- og brøndniveau.

  • Bestilling

    Du bestiller inspektioner og ydelser direkte fra din webbrowser. Her kan du definere leverandør, udførelsestidspunkt, område, dokumentation og kontraktdetaljer. Bestillingen sendes via e-mail til de relevante kontakter.

  • Modtagelse

    Når en leverandør afleverer en inspektion, opmåling eller andet via Data | Manager, valideres leverancen, inden den overdrages til forsyningen. Data | Manager tjekker automatisk, at data/xml-filen er korrekt, at refererede filer er afleveret, at ledningslængden er korrekt, og at alle komponenter i bestillingen er inspiceret m.m.

    Forsyningen kan afvise modtagelse af en inspektion, der ikke går igennem valideringen. Så er I sikre på ikke at stå med en dårlig inspektion, når den skal bruges ved bygherrekontrol eller import i jeres ledningsregistreringssystem.

  • Se rapporter

    Du kan tilgå inspektioner med HxGN NetWorks Data | TV Viewer, så snart de er uploadet af leverandøren. Du skal altså ikke vente på at få inspektionen indlæst i GIS-databasen, før du kan se den.

    TV Viewer viser inspektionsvideoen, mens en markør på kortet viser den aktuelle placering på ledningen. Man kan sammenligne ved at afspille en ældre inspektionsvideo samtidig. Vieweren synkroniserer automatisk inspektionerne, hvis man ændrer placering på ledningen.

HxGN NetWorks Utilities | DANDAS

HxGN NetWorks Utilities | DANDAS er en brancheløsning til danske spildevandsforsyninger med fuld understøttelse af DANVAs seneste DANDAS-datamodel.

HxGN NetWorks Core Portal

Med NetWorks Portal får du enkel, hurtig og brugervenlig online-adgang til forsyningens ledningsdata.

HxGN Networks-porteføljen

Beskrivelse: Planlæg, design, konstruér og vedligehold dit netværk og dine fysiske aktiver.